Velkommen til Gribskov Naturbørnehus.
Vi har til huse på det gamle Mårum skole i fantastiske omgivelser. Ikke nok med vi bor i fantastisk smørhul i den dejlig by Mårum, så har vi direkte adgang til Nationalparken “Kongernes Nordsjælland”, samt adgang til bus og tog der kan køre os rundt i den nordsjællandske natur.
Vi er en børnehave med plads til 45 børnehavebørn og 27 vuggestuebørn.
Institutionens formål er, i samarbejde med forældre og børn, at skabe et trygt og udviklende miljø, der støtter barnets udvikling. Gennem leg og aktiviteter skal der gives børnene mulighed for at fremme deres fantasi samt deres forståelse for mennesket, dyrene, naturen og samfundet.
Vi ønsker at give børnene et trygt børneliv, hvor fællesskab og kammeratskab, i og på tværs af aldersgrupper, skal danne rammen for børnenes udvikling socialt, personligt, sprogligt og vidensmæssigt.
Vi har fokus på selvhjulpenhed og små grupper.